JetText
v/Jette Lyng Rybak
Services

Sekretær med fjernbetjening.

Eksempel: Et firma har af og til brug for en kompetent sekretær, men ikke tit nok, til at det kan svare sig at ansætte en. Brug i stedet JetText lige når behovet er til stede.

JetText passer dine telefoner, e-mails, ordrehandling, aftaler, oversættelser og tolkning, skrivearbejde, bogholderi, vedligeholdese af hjemmesider og meget andet.

Din eneste udgift er timeprisen til JetText. Du har ingen problemer med syge- og feriepenge, opvarmning, husleje, elforbrug og IT-udstyr. Lav en aftale med JetText.

Priser: Alt efter opgavens karakter. Nogle opgaver faktureres efter antal opkald, andre efter antal timer og andre igen pr. uge eller måned.

Ordremodtagelse pr. telefon, e-mail, fax eller brev

Har du en onlineshop, så ved du også at det ikke er alle der er lige fortrolige med denne måde at handle på. Mange vil hellere ringe eller sende deres ordre på anden vis. Ordren skal jo alligevel ind igennem onlineshoppen. Lad JetText om at tage imod ordrene og indtaste dem i shoppen. Dine kunder vil modtage en kompetent og venlig behandling, som nok skal få dem til at vende tilbage til dit firma.

Priser: Kan være pr. ordre eller en procentdel af ordresummen. Kan også være pr. time/dag/uge eller måned.

Oversættelser

JetText udfører mange former for oversættelsesopgaver - dog alle mellem sprogene Dansk, Engelsk og Tysk - frem og tilbage. JetText har mange års erfaring på dette felt og leverer altid hurtigt og professionelt arbejde. Igennem årene hvor JetText har eksisteret (siden 1997) har der været mange store virksomheder blandt kunderne, men også mange små. Ingen opgave er for stor eller for lille for JetText, når det handler om oversættelser.

Priser: Mindre oversættelser faktureres pr. ord med Kr. 1,30 excl. moms - Større oversættelser gives der som regel et fast tilbud på. Opgaver hvor ordoptælling ikke er mulig eller uhensigtsmæssig faktureres med kr. 350,- pr. time.

Lej en supporter eller få selv support eller Lej en god telefonstemme

JetText har stor erfaring i at give IT-support pr. telefon eller e-mail. Det kan være af softwaremæssig karakter, men også andet. En venlig telefonstemme, en høj moral og evne til at tale med alle slags mennesker på tre forskellige sprog, kan anvendes til mange forskellige opgaver.

Har du brug for en god telefonstemme til udførelse af specielle opgaver? Det kunne være opsøgende salg eller undersøgelser af forskellig art. JetText har bl.a. erfaring som interviewer for Megafon, og som supporter for astrologiprogrammerne fra World of Wisdom.

Priser: Fortæl om din opgave, så finder vi sammen prisen der passer til denne opgave.

WebDesign og vedligeholdelse af hjemmesider

Skal du have en hjemmeside kan JetText hjælpe dig fra start til slut. Vi finder den bedste og billigste udbyder, opretter domæner og e-mails, laver design, fotograferer, renskriver tekster, oversætter tekster til engelsk og tysk, fremstiller grafik samt tilmelder til søgemaskiner og optimerer.

Tasteopgaver

JetText udfører alle former for tasteopgaver på sprogene dansk, tysk og engelsk. Det kan være fra skriftligt koncept eller diktafon, telefon osv. Det kunne være renskrivning af manuskripter eller bøger og meget andet. JetText er turbo skribent.

Priser: Disse opgaver udføres normalt efter timebetaling. Prisen afhænger af opgaven.

Grafiske opgaver

Fremstilling af logos, visitkort, banner reklamer, bearbejdning af grafik til forskellige formål.

Priser: Afhænger af den enkelte opgave








 

Velkommen til JetText
Indhold
Onlineshop
Kontakt os
English
Deutsch
Profil
Services
IT Undervisning
Web Design
Referencer
Velkommen til JetTextIndholdOnlineshopKontakt osEnglishDeutsch